Af Thomas Elgaard Nielsen og Hans Loose

Jeg har fra tid til anden den store fornøjelse at besøge hos Hans Loose og hans fantastiske (og enorme) terræner lidt syd for Kalundborg.

Hans har gået med stående hund siden 1970 og har dermed en slags 50-års jubilæum i år. Hans ved med andre ord efterhånden godt, hvordan tingene hænger sammen, og han er ikke bleg for at dele ud af sine erfaringer og synspunkter. Og tak for det, Hans!

I går tilbragte jeg så er par dejlige timer med Hans i marken igen, og jeg skal hilse og sige til vores venner fra fastlandet, at jeres hunde kommer til at nedsmelte, hvis de møder lige så mange harer til efterårsmarkprøven, som vi så i dag!

Nå, da jeg skulle til at trille hjemad igen, gav Hans mig en stak håndskrevne papirer, som jeg “kunne læse, hvis jeg havde tid – måske var der noget, jeg kunne bruge”.

Nu har jeg så læst det hele, og jeg synes, der er mange gode tanker, som bør deles med resten af vores medlemmer.

Der var fire sider, og selv om noget af indholdet går igen i flere af dem, gengiver jeg dem alle i deres fulde ordlyd her:

Sporten med stående hunde

Markprøverne i dag: Alle hunde skal have chance for fugl. Ellers har man ikke fået valuta for sit indskud.

Markprøver år 1970: Hvis der var en eller to hunde, der kom for fugl, var man tilfreds.

Hvad er markprøverne blevet til? Efter fælles markprøveregler skal de ligne rigtig jagt så meget som muligt. Det gør de ikke i dag, hvor der bliver sat mindst en fugl ud til hver hund.

Den bedste hund er den, der kan gå en hel dag for at finde den ene fugl, der er på marken.

Hvor blev agerhønen af?

Da jeg startede med at gå med stående hunde i 1970, var der godt besat med agerhøns, men da var markerne heller ikke så store, der var mange markskel med ukrudt og blomster, hvor der var plads til insekterne. Dem er der ikke plads til i dag, og derfor forsvinder agerhønen. Dens afkom dør af sult, fordi der ikke er de insekter, som de skal leve af de første 14-21 dage.

Hvad gør vi for at hjælpe agerhønen? Vi bør hjælpe landmændene med oplysning om, hvordan vi får insekterne tilbage på markerne. Tal med bondemanden og hjælp ham med at forstå, at vi ikke kan undvære insekterne på marken.

Der er rigtig mange dyr – fugle og padder – der lever af insekter, og der er jo ca. 80%, der er forsvundet. Så det er derfor, den vilde bestand af agerhøns er forsvundet.

Hvad gør vi for at bevare den vilde bestand af agerhøns og fasaner?

Der gøres alt for lidt for at bekæmpe de sorte fugle, der er alt for mange løse katte ude i markerne. Markerne er blevet for store, alle skel med ukrudt og blomster forsvinder, alt skal være så sterilt! 80% af de insekter, som kyllingerne skal leve af de første 14-21 dage, er forsvundet.

Vi gør alt for at udrydde den vilde bestand, for vi kan jo bare sætte nogle papfugle ud til de jagter og markprøver, vi vil afholde. Hvad sker der med dem? Enten bliver de skudt eller taget af rovvildt – og resten dør af sult.

Jeg synes, at vi jægere og hundesportsfolk burde sætte noget i gang med oplysning til landmændene om, hvordan vi kan bevare den vilde bestand af fugle. Der skal laves marker, hvor der er føde til dem, og så skal der også gøres noget ved alle de krager, skader og katte, der er i den danske natur.

Hvordan får vi agerhønsene tilbage på marken?

Det får vi ikke ved at udsætte opdrættede fugle, for de kan ikke overleve, fordi de aldrig har  lært af søge føde, og den føde findes ikke i den danske natur mere. Insekter og ukrudt er jo i dag sprøjtet væk. Det er der ikke plads til, og det koster penge.

Hvis vi skal have agerhønsene tilbage, skal der laves marker, de kan leve i og af, og det vil sikkert koste penge, og hvor finder vi dem? Der bruges rigtig mange penge på indkøb af fugle til træning af de stående hunde samt skydeprøverne for dem. Brug disse penge til at lave nogle marker med ukrudt og insekter. Landmændene vil sikkert være med, hvis de får nogle af disse penge.

Hermed en masse sure opstød

Hans Loose