– og hvordan gik det så, set med prøvelederens øjne?
Da vi for seks til syv måneder siden hold det første møde i vores lille planlægningsgruppe, som bestod af Thomas og Karina Böttcher, Marco Neupert og undertegnede, bestemte vi at vores prøvelokale skulle ligge i Oeversee, nærmere betegnet det skulle være den ”Historischen Krug” tænkte vi ikke på, at dette sted har historiske dimensioner. Det gik først senere op for mig, da vi passerede Sankelmark på vores vej til Oeversee den 10. oktober. Det var her Danskerne blev indhentet på deres tilbagetog fra Dannevirke i 1864 af et østrigsk rytteri og begge sider kunne tilsammen beklage tab af 858 sønner på slagmarkerne.
Nu 150 år senere mødes vi igen, men venskabeligt for at afprøve vores store passion Kleiner Münsterländeren.
I vores invitation til prøven havde vi sat den øvre grænse for antal hunde, som vi kunne magte, til 20. Vi blev i alt 15 hunde fra Holland, Tyskland og Danmark fordelt på 5 hunde til B-varianten (maks. alder 36 mdr.) og 10 hunde til A-varianten(maks. alder 48 mdr.). Disse hunde blev opdelt i 3 A-grupper og 1 B-gruppe med tilhørende dommere, bestående af 1 ordførende og 2 sidedommere. Derudover havde vi entreret med en schweissdommer og en vanddommmer. Fra vores danske side deltog 3 dommere, John Hilmer, Ole Hildebrandt og Jens Jørgen Nielsen.
Torsdag aften mødtes vi alle sammen, hundefolkene kunne tilmelde deres hunde og jagttegnet, forsikringer osv. blev kontrolleret, samt en del dokumenter blev udleveret.
Med vores dommerteam og terrænledere holdt vi dommermøde, hvor vi gennemgik prøvereglerne samt det forventede præstationsniveau for en given karakter, for såvel de hårde fag, så som vandarbejde eller par søg og de bløde fag som samarbejde, jagtlyst og lydighed.
Vi præsenterede vores afviklingsplan samt beliggenhed af de forskellige terræner. Når vi taler om terræner, må vi konstatere at skaffe terræner til så mange grupper er en af de større planlægningsopgaver, vi har haft til prøven. Der skulle skaffes markterræner med en stabil og sikker fuglebesætning, som skulle ligge på den danske side nær grænsen. Vi fandt dejlige terræner nær Rødekro. Til B-gruppen skulle vi levere markterræner med en sikker harebesætning til haresporene. Det fandt vi i Viöl sammen med skovterræner og en god stor sø til vandarbejde. I Ausselbæk fandt vi en skov, som var velegnet til 10 schweissspor.
Den første prøvedag
Den næste morgen kl. 8:00 mødtes vi alle sammen, hunde med deres fører, dommere terrænledere og hjælpere til parolen, som blev festligt indledt med jagthornblæsning og en kort velkomsttale af vores KLMI-præsident Bernd Dieter Jesinghausen.
Derefter fordelte vi hundeførerne i de respektive grupper med tilhørende dommerteam og sendte grupperne ud til de planlagte afprøvninger i terrænerne frem til 17:30, hvor alle A-grupper mødes i Viöl til dagens sidste disciplin ” hvordan reagerer hunden under en simuleret drivejagt, når føreren og hunden står for”.
Afprøvningsdagen for A-grupperne var planlagt således, at mindst to af de tre hoveddiscipliner kunne afvikles.
- Gruppe 1 startede i marken ved Rødekro og fortsatte derefter med schweissarbejde i Ausselbæk.
- Gruppe 2 startede med schweissarbejde i Ausselbæk og fortsatte med skov og vandarbejde i Viöl.
- Gruppe 3 startede med vandarbejde i Viöl og fortsatte med markarbejde i Rødekro.
De forholdsvise lange afstande mellem terrænerne og de dermed forbundne køretider (op til 60 min) krævede en stor arbejdsdisciplin i grupperne, hvis ovennævnte mål skulle nås, som lykkedes over alle forventninger.
Markterræner i Rødekro var besat med en fin fuglebestand og der blev skud over alle hunde.
Vandarbejde forløb ligeledes godt. Desværre kunne vi ikke tilbyde arbejdet med den levende and, som er en meget vigtig disciplin for at kunne vurdere hunden jagtpassion, da det ikke tilladt i Schleswig Holstein.
Desværre viste det sig igen, at schweissarbejdet var en meget stor hurdle at komme over. Faktisk var det kun en hund ud af 10, som mestrede denne disciplin. Lille Rikke fra Horsens med Henning Petersen som fører, viste hvordan dette skal gøres. 3 hunde fandt ikke dyret og 6 fandt dyret ved hjælp fra schweissdommeren. Det skal siges, at Ausselbæk er et revir med god vildtbestand og lige så god aflednings fært og schweiss sporenes stå tid varierede mellem 16h og 21h.
De resterende skovdiscipliner forløb uden problemer for hundene.
B-gruppen var så heldig, at alle discipliner kunne afvikles i samme terræn i Viöl. En af de dskrævende discipliner ved B-prøven er haresporet, som kræver et revir med en god harebestand. Det lykkedes at finde mindst en hare til alle hunde.
De resterende discipliner kunne afvikles samme dag, som betød for B-gruppen, at den anden prøvedag kunne bruges til marksøg.
Den første prøvedag sluttede med et evalueringsmøde for dommere og terrænlederne efterfulgt af velfortjent aftensmad.
Den anden prøvedag
Den anden prøvedag startede uden nogen form for morgenparole. Alle grupper blev afhentet af de respektive terrænledere og bragt ud til terrænerne, hvor de sidste discipliner blev afviklet frem til kl. 14:00.
I mens grupperne arbejdede i terrænerne, forberedte vi udstillingen, som var planlagt til at starte kl. 15:00. Selve udstillingen blev ledet af Karl-Heinz Sachau, som er en meget erfaren herre inden for dette område.
18 Kleiner Münsterländere blev bedømt i to ringe. Begge ringe var besat med 3 dommere, som vurderede hunden meget grundigt, enhver hund fik en karakter for kropsbygningen m.m og en for hårlaget.
En ud af 18 hunde opnåede den meget fornemme karakter V V, ”vorzüglich” svarende til excellent.
Det er kun ca. 10 % af Kleiner Münsterländer populationen, der vurderes til V V i Tyskland.
I Oeversee blev det Axel vom Arberwald, præsenteret af Gert Schäfer, som blev den smukkeste hund.
Frem til kl. 19:00 afsluttede vi prøven, diskuterede de sidste karakterer på vores dommermøde, og forberedte os til festaftenen, som startede kl. 20:00.
De 64 gæster blev budt velkommen af ”Jägerbläsercorps Streichmühle og Angeliter Parforcecorps.
KLMI- præsident Bernd-Dieter Jesinghausen og Vicepræsident Henrik Raa Andersen holdt velkomsttaler og bød Dr. Klaus-Hinnerk Baasch, som er præsident for Schleswig-Holsteins Jægere og vicepræsidenten for JGHV ”Jagd Gebrauchshundeverein Deutschland” Wolf Schmidt-Körby velkommen.
Festmiddagen afsluttede med festtaler af ovennævnte æresgæster og spændingen blev udløst for alle hundeførere med diplomoverrækkelsen.
Bedste hund på A-prøven blev Quella vom Hesseltal med 287 point og fører Bernd Weber, tæt efterfulgt af den kun 14 måneder gamle Horsias Rikke med 286 point og fører Henning A. Petersen og på en 3. plads Gråsidingens Xenofon med 270 point og fører Gunner Bertelsen.
Bedste hund på B-prøven blev Argos vun´n Dieckslag med 168 point og fører Rene Radtke efterfulgt af Diva von der Leezener Au med ligeledes 168 point.
Gråsidingens Arlina opnåede 160 point med Søren Olsen.
Efterskrift
Personlig syntes jeg at prøven forløb godt og jeg forventer mig mange nye impulser fra KLMI i de kommende år. For B-variantens vedkommende var det den første prøve, som nu skal evalueres.
For Kleiner Münsterländerens fremtid er det meget vigtig, at vi skaber et internationalt prøvesystem, hvor hunde bliver bedømt ensartet, såvel i de hårde fag og i karakteregenskaber.
Der er ikke behov for præmiegrader såsom første, anden eller tredje præmie, men vi har behov for, at de enkelte fag vurderes med tal og det er vigtig at huske, at vi vurderer hundens evner og ikke førerens dvs. at en førerfejl ikke diskvalificerer hunden.
Peter-W. Jürgensen
Nørre Have 7
7100 Vejle
