Referat fra DMK’s bestyrelsesmøde 3/12-2019, Online

Deltagere:
Peter Katholm (PK)
Sussie Mattsson (SM)
Christian Nøhr (CN)
Susanne Holst (SH)
Lars Thunberg (LT)
Benjamin Gunthel Hansen (BGH)
Rune Riishøj (RR)

Afbud:
Michael Østergaard (MØ)    M
Mona Storgaard (MS)

Valg af referent og ordstyrer

RR ordstyrer, SH referent.

1.Gennemgang af referat fra sidste møde

Thomas Elgaard har fundet en løsning til upload af billeder på hjemmesiden. Vi sætter det i gang.Følgende tilføjelse til prokurareglerne blev vedtaget:

6.3 Udvalgsformænds økonomiske grænse
Et bestyrelsesmedlem eller en suppleant kan udpeges som formand for et udvalg. Udvalgsformanden kan disponere et beløb på op til DKK 2.000,00 pr. klubår til relevante aktiviteter eller remedier i det pågældende udvalg. På førstkommende bestyrelsesmøde informeres bestyrelsen, såfremt der bevilliges penge til et udvalg.
Udvalgsformændenes dispositionsbeløb medtages i klubbens budget.

PK sender de reviderede prokuraregler, så de kan opdateres på hjemmesiden. Derudover arbejdes der videre med forslaget til vedtægtsændringerne, så de kan behandles på generalforsamlingen i 2020.

SH sørger for indkøb af ’pokal’ til bedste hanhund på fuldbrugsprøve. Gavekortet fra DRK i anledning af jubilæet bruges til dette køb.

MØ deltog ikke i mødet, men RR følger op mht udsendelse til områderne af informationsbrev omkring afregning af prøver.

Vi kontakter Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med deres ønske om at modtage to eksemplarer af hvert nummer af Münsterländeren (SH).

Næste jagtinstruktørkursus er planlagt til den 8.-10. maj 2020. Dato for næste markinstruktørkursus er ikke endelig fastlagt, men det bliver til august.

LT/MS er i kontakt med Bjørn Toudahl, som nu er medlem af schweissudvalget for at diskutere planlægning af den kommende schweissinstruktørdag.

’Spørg bestyrelsen’ på Debatforum lukkes først ned efter generalforsamlingen. Herved er der mulighed for at diskutere emnet på generalforsamlingen. 

2.DMK

Forårsmarkprøven 2020
Alt kører efter planen

Forårsmarkprøverne fremadrettet
RR er i gang med at lave et oplæg, som kan præsenteres for de personer, som kan være interesserede i at indgå i projektet.

Holdapportering 2020
Afholdes på Fyn den 12.-14. juni 2020.

3.Bestyrelsen

Avlsvejledning
Det har endnu ikke været muligt at finde en dato til et møde med Ulrik Westrup og DKK. RR håber stadig, at det kan ske inden jul.

Krans/bårebuket i forbindelse med dødsfald
DMK blev kontaktet i forbindelse med et tidligere aktivt medlems død, hvor der blev spurgt, om klubben sender en krans/bårebuket. På denne baggrund blev det vedtaget, at der sendes en krans/bårebuket ved dødsfald i følgende tilfælde

  • Æresmedlemmer
  • Medlemmer, der har været i klubben i mere end 25 år, og som har ydet en aktiv indsats for klubben

Ovenstående forudsætter, at klubben gøres bekendt med dødsfaldet.

Lempelse på regler for billedbrug
Reglerne for brug af billeder iht GDPR er lempet. De nye regler kan ses på hjemmesiden.

Messeudstyr – mail fra Nicole Lajgaard
Det blev besluttet at nedskrive de regler/retningslinjer, som gælder ved afholdelse af messer. Reglerne vil kunne findes på hjemmesiden, og de vil desuden være vedlagt messeudstyret, når det lånes. BGH laver oplæg.

Det blev også diskuteret, om vi skal indkøbe endnu et sæt messeudstyr, så der er et sæt både på Sjælland og i Jylland. BGH kontakter Nicole og beder hende lave en liste over det eksisterende messeudstyr, og hvad der bør udskiftes/suppleres.

Brug af tyske hanhunde
FCI har udsat deres næste bestyrelsesmøde til slutningen af februar pga sygdom hos FCI’s direktør.

Samarbejdspartnere

SJD
RR gav et referat fra mødet den 14. november i den kontinentale gruppe i SJD. DMK havde fremsat forslag om, at DMK’s apporteringsprøve sidestilles med Jægerforbundets Udvidede Apporteringsprøve som adgangsgivende til vinderklasse på mark. Der var enighed om, at det er en god prøve, men forslaget blev ikke vedtaget, primært fordi prøven i så fald skulle ind under FMR (fælles markprøvereglerne).

4.Gennemgang af roadmap og aktiviteter

Roadmap, som er en oversigt over DMK’s igangværende aktiviteter, blev gennemgået og opdateret. Der blev bl.a. snakket om en opdrætterdag, og det blev aftalt, at PK og MS undersøger mulighederne for dette.

Der afholdes en aktivistdag den 19. april 2020.

RR deltager i områdemøder i Viborg, på Fyn (19/2) og på Vestsjælland.

Årshjulet gennemgås på næste bestyrelsesmøde den 7. januar kl. 19.30.