Referat fra DKK’s Viden på Bordet arrangement

Kære opdrættere og ejere af Münsterländere,

Årets Viden på Bordet- arrangement, var det femte at sin slags på de ti år, det har været i gang. Dette års oplæg handlede om overvægt, sund avl, hundens relation til mennesker, håndtering af resistente bakterier, kejsersnit, DNA-bank og profiler samt status på Herpesvirus. Links til præsentationerne kan findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=11615.

Jeg fik lov til at deltage som repræsentant for vores specialklub samt i min egenskab som dyrlæge, og jeg giver her et referat med de mest interessante dele, der kan relateres til vores race.

Overvægt

Peter Sandøe, professor i bioetik og tidligere formand for Dyreetisk Råd, startede ud med at diskutere det stigende problem med overvægt hos hunde. Hundes huld scores efter en BCS (Body condition system) mellem 1-9 http://www.purinaveterinarydiets.com/resources/Files/dog_chart.pdf, hvor 8-9 er fedme og 6-7 er overvægt, en gråzone med fare for at blive fed.

Peter forklarede, at også moderat overvægt har effekt på livslængden hos hunde, med en kortere livslængde på 1,3 år i forhold til normalvægtige hunde.
Derudover ses det, at sygdomssymptomer er mildere hos slanke hunde i forhold til overvægtige, og at skader som eksempelvis cruciatum ruptur (korsbåndsskader) øges.
Fedme hos hunde giver ikke dårligt selvværd, som det kan hos menneskerm, og som ellers kan føre til slankning. Hunden vil stadig gerne have mere mad, og derved bliver foder let en positiv del af både hund og ejers relationer til hinanden.

Ejere til overvægtige og fede hunde undervurderer som oftest deres egne hundes huld, og ser deraf mindre grund til at gøre noget ved hundens overvægt.
Den største fare for overvægt sker ved kastration og sterilisation, pga. nedsat energibehov, så dette skal tages med i overvejelserne, når man vælger at neutralisere sin hund.
Det eneste, der kan opveje hundes overvægt er motion, og derved kan det lettere tillades, at en aktiv jagthund er fed, end en familiehund.

Sund avl

Derefter kom Peter ind på emnet sund avl. I 1800-tallet blev racer holdt rene, da man troede at hunde, ligesom mennesker, degenererede, når de ikke var renracede.
Det har gjort, at vi i dag arbejder med forholdsvis små populationer, der ikke kan blive større i deres gen-pool, og vi har måske derfor en forkert holdning til at vores hunde SKAL være renracede.

I dag er der tre typer af problemer med avl: Overtypning, arvelige sygdomme og arveligt betingede adfærdsproblemer. En lille genpool gør, at genetiske sygdomme og adfærdsproblemer skal være noget, vi arbejder imod, selvom populationen er lille. KM har ikke de store problemer, da det er en brugshund i forhold til racer som Shar Pei med hudfolder, Fransk bulldog med brachycephalt syndrom eller Chavalier King Charles Spaniel, der nedstammer fra kun 6 individer. Dog skal alle opdrættere have fokus på, at nye og gamle tests, som HD røntgen og blodprøver, kun er en lille del af sundheden hos hunden. De skal vægtes, men ikke vægtes for højt, da mange andre faktorer er mindst lige så vigtige. Det er hele hunden, der skal være sund, både fysisk og mentalt.
Her blev der kommenteret omkring de ikke godkendte hunde, der avles på, og Peter pointerede, at disse hunde ikke længere er racens ansvar.

Hundens relation til mennesker

Iben Mayer har de sidste tre år lavet et ph.d.-studie, hvor hun har undersøgt adfærd og relation mellem mennesker og hund. Hun har bl.a. fundet ud af, at det at have en relation til hunde kan sammenlignes med at have en relation til mennesker. Hvor gode relationerne er, afhænger især af hvorvidt hunden er en brugshund, eller om den ”kun” er en familiehund, samt om der er børn i familien. Man har fundet ud af, at hunde har personlighed, her taler man om nysgerrighed, jagt-tendens, legesyghed, socialitet og aggressivitet.

Personlighederne påvirker ikke menneske og hund-relationer, men det gør derimod de fysiske avlsmål, samt hvor godt vi er matchet sammen med hunden.
Der kan avles på hundes personlighed. Især avlere, der fokuserer meget på udstilling og avler efter udseende, får hunde, der er mere frygtsomme og har en mindre jagtpræget og legesyg personlighed, mens avler man på trænbarhed og konkurrence, øger man jagtinstinktet.

For avlere skal der være større fokus på deres og den nye ejers ansvar for den gode relation, opdrættere skal matche hvalpe og købere så godt som muligt, og der skal mere fokus på at avle på adfærd som er ønskelige. Ejere skal lære at gøre ting sammen med hunden, så de får et fællesskab.
Opdrættere skal klædes på for at lave det korrekte match. En idé kan være at få hvalpene testet af en udefra kommende hvalpetester, der beskriver hvalpenes adfærd, når de er alene uden nogen de kender, og så matche dem med en beskrivelse af de mulige hvalpekøbere. Dog skal man have i mente, at miljø har en stor indflydelse på, hvordan hvalpen ender ud som voksen.

Håndtering af resistente bakterier

Lene Boysen, specialdyrlæge i hudsygdomme, var inviteret til at fortælle om det stigende problem med resistente bakterier, der også findes hos hunde. Staphylococcus pseudointermedius (SP), er en normal hudbakterie hos hund, men siden 2009 er der nogle stammer, der er blevet resistente (MRSP). I dag har 3-5 % af danske hunde resistente bakterier. Disse kan smitte til mennesker og andre hunde, og derfor er det vigtigt, at vi alle har fokus på at håndtere problemet korrekt. Påmind dyrlægen om at tage en podning af sår, før behandling, så korrekt bakterieart findes samt om der er resistensproblemer.

Behandling med almindelig antibiotika hos hunde med MRSP øger resistensen og mængden af resistente bakterier hos hunden, da det kun er de ikke-resistente bakterier, der dør.
Hvis vi ikke er opmærksomme på MRSP hos hunde, vil det f.eks. øge problemer med operationssår, der ikke vil hele, samt øge risikoen for, at problemer med resistente bakterier hos mennesker forværres.

Overfladiske hudinfektioner behøver ikke altid antibiotika-behandling, selvom der er en betændelse. Ofte kan man vaske sig ud af problemet med f.eks. klorhexidin-shampoo, men den hurtige og enkle vej lige nu og her er antibiotika. Hudinfektioner har ofte en underliggende årsag, hvorefter den bakterielle infektion kommer sekundært. De primære årsager kan bl.a. være lopper, skabmider, hårsækmider, allergi eller hormonelle sygdomme.

Bliver der behandlet med antibiotika, skal der ses effekt indenfor en lille uges tid, ellers skal der ændres præparat. Der skal bruges så lidt bredspektret antibiotika som muligt, da disse rammer bredt og også ødelægger bl.a. tarmfloraen og skal og bør ”gemmes” til os mennesker, når intet andet virker.

Har man som ejer en hund med MRSP bør hunden holdes isoleret i 1 år eller til man har fået 3 på hinanden negative test med 2 måneders interval. Dvs. ingen træning, jagt eller kontakt med andre hunde. Derudover bør man overveje aflivning af hunde med tilbagevendende hudinfektioner for at undgå smitte til andre hunde og risiko for smitte til mennesker.

Det nyeste problem er ESBL E.coli-bakterier, der er resistente over for stort set alt antibiotika. Denne bakterie findes inden i dyret, og kan derfor ikke behandles med shampoo el. cremer.

Da resistens øges efter bare én antibiotikabehandling, anbefales det at ejere skriver ned, hvad hunden har fået af behandlinger i sundhedsbog eller pas, således at den bedste behandling kan gives for at undgå yderligere resistens.

Kejsersnit

Birgitte Schjøth, dyrlæge med speciale indenfor reproduktion kom med sin holdning til, hvorfor der indenfor de seneste år er sket en stigning i antallet kejsersnit. Internationalt bliver ca. 10 % af alle fødsler hos hunde til kejsersnit, mens tallet i Danmark ligger på 12,5 %. Nogle racer er mere disponerede som eks. Fransk Bulldog, der ligger på 78 %, men også racer som man ville forvente kan klare det selv ligger højt. Her kan bl.a. nævnes Berner Sennen på 40 % og Golden Retriever på 15 %, begge over gennemsnittet.
En undersøgelse på Drever (en jagthund) i Sverige, viste at 5,4 % endte med kejsersnit og en samlet hvalpedødelighed på 7,6 %, det er dér, vi skal hen, ifølge Birgitte Schjøth.

Årsagerne til kejsersnit er mange, men der blev på dagen især lagt fokus på uvidenhed, og raceproblemer.
Uvidenhed både hos ejere og dyrlæger gør, at man måske oftere laver kejsersnit, dels for at få alle hvalpe til at klare sig, men også fordi man ikke ved, hvordan en fødsel skal se ud, eller andre avlere har forklaret ejer, at den race bare skal have kejsersnit. Men man skal ikke forvente, at alle hvalpe kan klare sig, hellere at nogle går til, end at der laves kejsersnit i flæng.

De to største faktorer er stress og den fysiske form hos tæven. Tæven skal være i god form og ikke overvægtig, hun bør få lov at føde, hvor hun vil, også selvom hun fravælger den dyre nyindkøbte fødekasse til formålet og hellere vil føde i sofaen.

Tæver, der har fået kejsersnit, bør udelukkes fra videre avl, hvis kejsersnittet er sket, fordi tæven ikke har kunnet føde naturligt, enten pga. af fysiske hindringer eller problemer med vesvækkelse, da disse problemer er arvelige og vil skade racen på sigt.

Inden en fødsel starter vil der kunne ses progesteronfald i en blodprøve, når den er under 2 ng/ml er fødslen nær. Progesteronfaldet gør også at temperaturen falder 0-24 timer før fødsel, denne skal dog op på 38 grader igen, når fødslen går i gang.

For at hjælpe tæven bør ejer: