Referat fra DMK’s generalforsamling 13. juni 2021 i Ejby Hallen
Generalforsamlingen blev afholdt i Ejby Hallen, Halvej 5, 5592 Ejby fra kl. 13.15 til 16.00.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Valg af dirigent
Erik Kristensen blev valgt og erklærede generalforsamlingen for lovligt indvarslet. Der deltog 67 stemmeberettigede medlemmer.
Valg af to stemmetællere
Allan Jensen og Michael Østergaard blev valgt som stemmetællere.
Valg af protokolfører
Susanne Holst blev valgt som protokolfører.
Aflæggelse af årsberetning
Formand Rune Riishøj aflagde årets beretning, læs den her.
Der var ingen kommentarer til beretningen. Erik Kristensen meddelte herefter, at generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.
Efter beretningen gennemgik formanden årets vigtigste resultater, se beretningen. Herefter blev klubbens årspokaler, guld- og sølvnåle og jubilæumsnåle uddelt.
Årets Münsterländer 2020, Hedemarkens vandrepokal: Simba, Niels Laugesen
Præstationspokalen 2020: Münsterdalen Epic, Pernille Legind
Jagtchampionpokalen 2020: Diesel, Jacob Lundgaard
Münsterländerpokalen 2020: Svend Aage Poulsen
FJD’s Jubilæumspokal: Fuglevang’s Queen, John Hilmer Hansen
DRK’s Jubilæumspokal: Diesel, Jacob Lundgaard
Følgende medlemmer blev tildelt DMK’s guldnål:
Hans Lau
Henning A. Petersen
Niels-Henrik Christiansen
Følgende medlemmer blev tildelt DMK’s sølvnål:
Michael Østergaard
Rene Bendtsen
Følgende medlemmer fejrer 25 års jubilæum:
Bendt Kruse
Morten Buk Josefsen
Gitte Vindahl Larsen
Flemming Kristian Kristen
Ole Funch
Erich Borup
Tina og Lars Vandborg
Jan Heimann
Erling Nielsen
Peter Brun-Poulsen
Følgende medlemmer fejrer 40 års jubilæum:
Gert Gandrup
Jens Foldager
Bent Andersen
Carsten Klitgaard Nielsen
Svend Åge Andersen
Curt Preben Nielsen
Endelig blev følgende medlemmer udnævnt til æresmedlemmer:
Johannes Mørch
Richard Møller
Tage Nielsen
Verner Vestergaard
Peter Ringgaard
Christian Nøhr
Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab samt meddelelse om ansvarsfrihed
Dirigenten gjorde opmærksom på, at regnskabet ikke var blevet offentliggjort på hjemmesiden en uge før generalforsamlingen, som vedtægterne foreskriver. Der var ingen protester mod dette, og kasserer Sussie Mattsson gennemgik derefter regnskabet, se fremlæggelsen her. Kassereren gjorde opmærksom på, at klubben meget snart runder 1000 medlemmer!
Regnskabet blev godkendt, og der blev meddelt ansvarsfrihed til bestyrelsen.
Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Kassereren gennemgik budgettet for 2021 og meddelte, at kontingentet for 2022 er uændret i forhold til 2021.
Budgettet blev taget til efterretning.
Avlsarbejdet i det forgangne år
Jytte Thomsen gennemgik avlsarbejdet i det forgangne år, herunder
- Hvalpetillægget på i alt 284 hvalpe, se her.
- Parringer total, se her.
- HD-resultater, 64 fotograferede hunde (47 A, 11 B, 4 C, 1 D, 1 E), se her.
- EU-resultater, 214 scannede hunde (212 fri, 2 ikke-fri), se her.
- Grosserne, et ikke-godkendt kuld på seks hvalpe, to importer.
Valg til bestyrelse
Benjamin G. Hansen, Sussie Mattson og Mona Storgaard blev genvalgt.
Som suppleanter blev valgt
- suppleant: Peter Katholm
- suppleant: Rasmus Thuesen
- suppleant: Jacob Lundgaard
Valg af revisorer og revisorsuppleant
Lars Enevoldsen Lundbæk og Lisbeth Tolborg modtog begge genvalg. Egon Møller modtog genvalg som revisorsuppleant.
Behandling af indkomne forslag
Der var i alt indkommet tre forslag, se dem her.
Forslag 1 – ektopiske ureter
Flere medlemmer foreslog, at kravet om scanning ophæves med øjeblikkelig virkning i stedet for pr. 31/12-21, som forslaget lægger op til. Andre mente, at vi har en generalforsamlingsbeslutning fra 2018, som vi bør respektere. Avlsvejledningen stillede spørgsmålstegn ved, om vi kan ophæve avlskravet pr. dags dato, eller om vi er bundet frem til årets udgang i forhold til godkendelsen fra DKK. Jytte Thomsen gjorde opmærksom på, at ved parringer i nær fremtid, hvor forældredyrene ikke er scannet for EU, og hvor hvalpene registreres inden kravet officielt ophæves efter accept fra DKK, vil hvalpene ikke kunne opnå en basis+ stambog.
Det blev besluttet, at forslaget blev delt op i to delafstemninger. Først blev der stemt om, hvorvidt avlskravet skulle fortsætte. Ingen stemte for. Tre stemte hverken for eller imod. Resten stemte imod. Avlskravet ophæves.
Derefter blev der stemt om, hvorvidt forslaget skal ophæves pr. 1/1-2022, eller snarest muligt efter accept fra DKK. Syv stemte for, at forslaget ophæves pr. 1/1-2022, mens 56 stemte for at forslaget ophæves så snart som muligt.
Forslag 2 – avlsvejledning og parringsafgift
En enkelt stemte hverken for eller imod, resten stemte imod. Forslaget blev forkastet.
Forslag 3 – mulighed for ansøgning af fonde
Efter en del diskussion om eventuelle konsekvenser af forslaget, bl.a. i forhold til, hvem der hæfter for eventuelle fondsmidler, foreslog bestyrelsen forslagsstiller, at der udarbejdes et nyt forslag, der kan godkendes af begge parter. Forslaget blev herefter trukket tilbage.
Eventuelt
Det blev foreslået at der blev lavet en særskilt arrangementskonto, hvor eventuelt overskud fra Bukketræf/kvindeweekend kan bogføres. Forslaget tages med på et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen også er ved at se på mulighederne for at oprette lokale konti i områderne, der skal sikre, at penge tjent i områderne så vidt muligt også bruges lokalt.
Kragepokalen uddeles (igen) i år til Tage Nielsen.
Susanne Holst opfordrede til, at områderne fik pins til DMK’s Apporteringsprøve eller schweissprøver med hjem, hvis de vidste, at de skulle bruge dem i nær fremtid.
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav det sidste ord til formanden, som uddelte en stor tak og et par flasker vin til dirigenten. Til sidst bad formanden forsamlingen udråbe et leve for Dansk Münsterländer Klub.