International Vinderklasse
dk15893/2016 DKJCH DKCH MARKPR Caya
Ejer og fører: Tine Broen Nielsen
4. vinder, CK Se kritik
dk17264/2017 MARKPR Sneppegården Effi
Ejer og fører: Michael Bennick Slynge
Udgået Se kritik
dk01634/2020 MARKPR Lyngbylund’s Mone’
Ejer og fører: Jørgen Kristensen
Udgået Se kritik
Markprøvekritik
Caya slippes i efterafgrøde mod vinden. Anlægger fra start et passende stort
søg prima anlagt foran fører og med særdeles god udnyttelse af vind og terræn.
Der er god kontakt til fører og Caya er lydig og velført. Caya opnår stand,
avancere meget villigt på ordre og rejser præcist fasan, kan holdes i opflugt
og forbi skud. Farten er høj og konstant og stilen smuk med let smidig galop
og hoved ført over ryglinie og god halerørelse.
2 slip i efterafgrøde i skrå modvind fortsætter Caya det gode indtryk på søg,
fart og stil fra 1 slip. Viser god energi og er lydig og velført. Ved udkast
af fasan er Caya lidt urolig i kast og skud, men kan holdes og viser en hurtig
og sikker apport med godt greb og god aflevering.
Fortsætter vin. Kl. kat. 1
Efter middag afprøves Caya i 2 slip i efterafgrøde mod vinden. I 1 slip viser
Caya et godt arealdækken søg med god udnyttelse af vind og terræn, enkelte
lidt selvstændige slag, men ellers i god kontakt til fører. I 2 slip viser
Caya et prima anlagt søg hvor vind og terræn udnyttes optimalt. I begge slip
er farten høj og stilen smuk.
4 vin. Ck
Markprøvekritik
Effi slippes på græs i mod vinden. Søget er i starten noget begrænset og
mangler bredde. Da vi kommer længere frem bliver søget dog betydeligt bedre,
og den viser nu et godt søg. Farten er konstant høj og den går i prima stil.
Effi udnytter ikke god chance til agerhøne. Viser respekt.
2. slip i raps under gode vindforhold. Her viser Effi et velanlagt søg i god
kontakt til føreren. Opnår stand. Rejser omgående på ordre agerhøns. Rolig i
op flugt og skud. God og sikker apport med korrekt aflevering.
Fortsætter som kat. 2
311 Jørgen Christensen
Efter middag slippes Effi i efterafgrøde i mod vinden. Anlægger i starten et
godt søg, men bliver for ulydig og genere makkers stand groft trods føres
råben og fløjten.
Udgår vin. Kl.
Markprøvekritik
Lyngbylund's Monè slippes med skiftende makkere i raps i skrå modvind og viser
et tilpas stort arealdækkende søg i tilpas høj fart og en god stil med hoved i
ryglinje, let smidig galop og tilpas høj haleføring med god halerørelse. Moné
viser tilpas stor jagtlyst og energi samt er tilpas lydig og i kontakt til
fører - kan holdes fra mindre skov og skrub ved tilråb. Efter terrænskifte
kommer Moné hurtigt til hegn og er ude af syne kortvarigt - da vi kommer
igennem hegn, så er Moné på vej tilbage efter et stik noget frem i terræn.
Moné går derefter tilbage bag hegn på trods af førers protester men returnerer
tilpas hurtigt. Moné har oplagt chance til fasan på anvist terræn, som makker
udnytter - viser her spontan sekundering.
Moné slippes med skiftende makkere i yderligere to slip i raps og efterafgrøde
i side- og modvind og arbejder som tidligere. Til slut i 2. slip får Moné
kontakt med fært og følger godt op, tager stand, men inden jagtbar situation
og avanceordre dækker fører Moné af, uden jeg ser noget vildt. I sidste slip
misbruger Moné oplagt chance til fasan, som letter i området, hvor Moné
befinder sig, viser tilpas respekt ved opfløj.
Udgår efterårsvinderklasse