Erik Jørgensen blev 75 år, og døde den, 6. september 2018.

Erik var aktiv aktivist i 01-02 området, Frederiksborg Amt, i dag kaldet DMK-Kbh, og Erik havde til tider et meget farverigt ordsprog på træningspladsen, ikke for sarte sjæle, han fik altid de vanskelige hunde, men gik også meget op i at give de unge hunde nogle forskellige oplevelser. Han lavede byture til København, med ture på strøget og rådhuspladsen, hvor helt almindelige mennesker kunne få sig en snak omkring vores hunderace. Der var ligeledes ture i toget og med bus, for de helt unge hunde.

Erik var også manden som havde enten gule ærter, eller varm suppe med ud på træningspladsen, i de kolde vintermåneder, så kunne man få sig en skål varm suppe, eller gule ærter, efter træningen.

I de senere år begyndte helbredet at svigte lidt, men det afholdte ikke Erik fra at komme på træningspladsen i ny og næ.

Erik var aktivist i rigtig mange år, og var som sådan blevet til en veteran i klubben.

Ære være hans minde.

 

Sven Schou blev kun 68 år, og afgik ved døden i september 2018.

Sven fik sin hundetræner uddannelse i Vestegnes Hundeskole, det var for 40 år siden, sammen med Vibeke Barskov, Steen Thomsen og Bjarne Toftesgård. Herefter var Sven hundetræner mange forskellige steder, og senest i Ganløse Jagtforening. Han blev af rigtig mange betegnet som en rar og hyggelig mand, han søgte, og gik efter det positive i jagthundene.

Sven var sammen med Niels Bech og John H. Hansen, de første der vandt den Sjællandske Racedyst, med Kleiner Münster Ländere.

I sin videre søgen i jagthunden, tog Sven også anderkendt dommeruddannelse, så han kunne dømme på VSA, ræveslæb, apporteringsprøver, og så det spændende ude på markerne.

Sven kom tit forbi træningspladserne, både i Farum, Hvidovre og Rødovre, har også dømt til nogle af vores prøver i DMK-Kbh.

Sven havde også sine egne holdninger omkring vores hunderace, og deltog tit i debatten omkring hunderacen.

Sven var en rigtig rar og hyggelig mand, han blev også en veteran i vores klub.

Ære være hans minde.

Ulrik Bach Pedersen
DMK-Kbh.