Dansk Münsterländer Klubs forårsmarkprøver 2019
23. marts 2019 @ 08:00 - 16:00
Dansk Münsterländer Klubs forårsmarkprøve afholdes igen i 2019 i de smukke og vildtrige terræner omkring Ballum-Rejsby i det sydvestlige Sønderjylland.
Tonny Lønne og hans stab har skabt nogle fantastiske rammer med mulighed for afvikling af markprøver på mere end 2.000 ha. omkring marsken og med Vesterhavet som kulisse i baggrunden.
Program:
Lørdag den 23. marts 2019 Unghunde og åben klasse (hovedprøve)
Søndag den 24. marts 2019 Unghunde og åben klasse (ekstra) samt International Vinderklasse (hovedprøve)
Tilmelding foregår på hundeweb. Tilmeldingsfrist 11. marts 2019.
Lørdag og søndag åbner vi op for etablering af et rent tævehold, så løbske tæver også har mulighed for at deltage. Kontakt prøveleder Peter Katholm snarest muligt, hvis du konstaterer, at din tæve er løbsk.
Mødested: Ballum Multihus, Vestervej 10B, 6261 Bredebro.
Mødetid: Senest kl. 08.00. Afgang til terræner forventes kl. 08.30.
Der vil være morgenkaffe og rundstykker fra kl. 07.30.
Frokost lørdag spises i terrænet.
Frokost søndag spises i terrænet (unghunde og åben klasse) og i Ballum Multihus (International Vinderklasse).
Lørdag aften afholdes en fælles middag, hvor der lægges op til en hyggelig aften. Øl, vand og vin vil kunne købes til særdeles fordelagtige priser.
Kataloger:
- Unghunde og åben klasse, lørdag den 23. marts 2019
- Unghunde og åben klasse, søndag den 24. marts 2019
- International vinderklasse, søndag den 24. marts 2019
Overnatning:
Deltagere der ønsker overnatning, kan tage kontakt til følgende steder, der alle ligger i nærheden af Ballum Multihus.
Hotel Ballumhus – www.hotelballumhus.dk (kun ganske få ledige pladser)
Ballum Camping – www.ballumcamping.eu
Klægager Bed & Breakfast – www.klaegager.dk
Ved spørgsmål til prøve eller arrangement kontakt prøveleder Peter Katholm tlf. 21 34 16 60 eller på mail katholm@privat.dk.