Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dansk Münsterländer Klubs forårsmarkprøve/hovedprøve 2022 tager udgangspunkt i Filskov Kro, som kommer til at danne rammen om både kvalitetsklasser og International Vinderklasse.

Program:

Fredag den 25. marts

Fællesspisning kl. 19.30 med 2-retters menu for dem, der
ankommer fredag eftermiddag/aften

Lørdag den 26. marts – Kvalitetsprøve (unghunde og åben klasse) – Hovedprøve

Morgenmad fra kl. 07.30
Velkomst, prøvestart og udlevering af madpakker kl. 08.30
Festmiddag kl. 19.30

Søndag den 27. marts –  International Vinderklasse – Hovedprøve samt ekstra kvalitetsprøve (unghunde og åben klasse)

Morgenmad fra kl. 07.30
Velkomst, prøvestart og udlevering af madpakker kl. 08.30

Tilmelding foregår på hundeweb. Tilmeldingsfrist for begge prøver er lørdag den 12. marts 2022.

Hvis det er praktisk muligt, vil der både lørdag og søndag blive etableret et rent tævehold, så løbske tæver også har mulighed for at deltage. Kontakt prøveleder Peter Katholm, tlf. 21341660 i så god tid som muligt, hvis du konstaterer, at din tæve er løbsk, eller forventes at komme i løbetid.

Mødested begge dage er Filskov Kro, Amtsvejen 34, 7200 Grindsted, tlf. 75 34 81 11.

Overnatning bookes og afregnes direkte med kroen. Ved henvisning til DMK kan værelser bookes til følgende fordelagtige priser:

Enkeltværelse uden morgenmad

1 nat kr. 550,-

2 nætter kr. 800,-

Dobbeltværelse uden morgenmad

1 nat kr. 700,-

2 nætter kr. 1.100,-

Bemærk, at hunde ikke må medtages på værelserne.

Forplejning skal bestilles og betales senest onsdag den 16. marts 2022.

Bemærk, at morgenmad ikke er inkluderet i værelsesprisen, og derfor skal bestilles særskilt.

Fredag aften serveres en 2-retters menu med en forret bestående af tarteletter med høns i asparges samt en hovedret bestående af braiseret kalvespidsbryst hertil frikassé med årstidens grønt, friskhøvlet peberrod og urter, hvide kartofler og syltede asier.

Lørdag aften serveres en 3-retters festmiddag bestående af braiserede svinekæber i calvadosglace hertil saute af ærter, perleløg og bacon. Til hovedret helstegt oksefilet med rødvinsglace, pommes Royal og sæsonens grønt. Til dessert Amber chokolademousse, mørk chokoladeiscreme & brændt hvid chokolade.

Drikkevarer er ikke inkluderet i menuerne, men afregnes direkte med kroen.

Til frokost kan der begge dage bestilles madpakker (sandwich, frugt, chokolade og vand), som kan tages med i terrænet.

Ved spørgsmål til prøve eller arrangement kontakt prøveleder Peter Katholm tlf. 21 34 16 60 eller på mail katholm@privat.dk.