Dansk Münsterländer Klubs efterårsmarkprøve 2022
25. september 2022 @ 08:30 - 15:00
Dansk Münsterländer Klubs efterårsmarkprøve/hovedprøve 2022 tager udgangspunkt i Stenlille Jagtforenings jagthytte, som kommer til at danne rammen om både kvalitetsklasser og International Vinderklasse.
Program:
Lørdag den 24. september
Kvalitetsprøve (unghunde og åben klasse) – Hovedprøve
Morgenmad fra kl. 07.45
Velkomst, prøvestart og udlevering af madpakker kl. 08.30
Festmiddag kl. 19.30
Søndag den 25. september
International Vinderklasse – Hovedprøve
Morgenmad fra kl. 07.45
Velkomst, prøvestart og udlevering af madpakker kl. 08.30
Tilmelding foregår på hundeweb. Tilmeldingsfrist for begge prøver er fredag den 9. september 2022. Der kan ikke foretages eftertilmelding, så sørg for at melde til i god tid.
Hvis det er praktisk muligt, vil der lørdag blive etableret et rent tævehold, så løbske tæver har mulighed for at deltage. Kontakt prøveleder Peter Katholm, tlf. 21341660 i så god tid som muligt, hvis du konstaterer, at din tæve er løbsk, eller forventes at komme i løbetid.
Mødested begge dage er Stenlille Jagtforening, Plantagevej 1c, Døjringe, 4295 Stenlille.
Bestilling af forplejning:
Forplejning skal bestilles og betales senest fredag den 9. september 2022. Det er ikke muligt at bestille forplejning på dagen.
Morgenmad består af franskbrød, rugbrød, slagterpålæg, ost, hjemmelavede marmelader, chokolade, kaffe, te og juice.
Frokost består af slagtersandwich, vand, æble og müslibar.
Lørdag aften serveres en 3-retters festmiddag bestående af:
Forret:
Tapas med prisvindende charcuteri
Hovedret:
Mør frilandsculotte af dansk kødkvæg med pebersauce.
Braiseret svinekæber i lokalbrygget øl fra Reersø
Hjemmelavet flødestegte kartofler
Grov kartoffelmos med brunet smør
Bagte rodfrugter med krydderurter
Årstidens kålsalat med æbler og ristede nødder
Dessert:
Blommetrifli smagt til med portvin
Drikkevarer:
To genstande (øl/vand/vin) er inkluderet. Supplerende drikkevarer kan købes til fornuftige priser.
Priser for forplejning:
Morgenmad kr. 70,00
Frokost: kr. 85,00
Festmiddag kr. 340,00
Ved spørgsmål til prøve eller arrangement kontakt prøveleder Peter Katholm tlf. 21 34 16 60 eller på mail katholm@privat.dk