DMK Esbjerg er glade for og stolte af at være værter ved årets holdapportering.

Vores holdapportering er et unikt arrangement, som de andre specialklubber misunder os. Ingen anden klub formår at samle så mange hunde til et landsdækkende arrangement. Det skal vi værne om, så vi håber at se mindst lige så mange münsterländere, som de foregående år – og fra alle dele af landet (og udlandet).

Kan du ikke samle et hold, så forsøger vi at sammensætte nogle blandede hold.

Tid og sted

Holdapporteringen afholdes lørdag den 4. juni. (der er mulighed for overnatning allerede fra fredag).

Sted: Filskov Sognegård Selskabslokaler – Sognegårdsvej 7, Filskov, 7200 Grindsted.

Der kan opstilles Telte, Campingvogn, eller man kan leje værelser på Filskov kro (gå afstand) http://www.filskovkro.dk.

Alle baner ligger ved adressen, så vi skal ikke ud og køre i løbet af lørdagen. Banerne ligger så tæt at alle kan gå, derved har dobbelt førere ingen problemer med at være på to hold.

Der er indskrivning og morgenmad lørdag fra kl. 8.00 og prøven starter kl. 9:30

Mad og drikkevarer

Der vil blive mulighed for at bestille lidt grillmad til om fredagen, som grill selv mad.
Der kan bestilles morgenmad til om lørdagen.
Der vil være mulighed for at købe middagsmad.
Fest middag om lørdagen
Øl og vand kan også købes til meget rimelige priser.

HUSK kontanter! Der er ikke dankort terminal i nærheden! eller mulighed for Mobilpay o.lign.

Prøveregler

Et hold består af fire hunde i samme klasse.
Der kan stilles i to klasser:

  • Unghundeklasse – for hunde op til 2 år
  • Åben klasse – for hunde over 2 år

Begge klasse afprøves i den lille DJU apporteringsprøve, hvor følgende emner skal apporteres:

  • 2 stk. kastede duer på land, afstand 50 meter
  • 1 stk. udlagt kanin, stand 40 meter
  • 1 stk. kastet fugl i vand, afstand 30 meter

Se evt. Fælles Markprøve Regler kapitel 12.

For ung klasse hunde er der desuden lavet en mini holdstafet, hvor følgende regler gælder:

  • Holdstafetten går ud på at hente 4 stk. vildt, altså 1 stk. vildt pr. hund på tid.
  • Der udlægges 8 stykker vildt, (duer)
  • Holdet har 5 min til at løse opgaven. (tiden vil blive omregnet til point.)
  • Et hold består af fire hunde og førere.
  • Fra startlinjen er der fire startpladser med nr. 1 – 4. Hundene starter i katalogorden, og det er ikke tilladt at bytte plads, når afprøvningen er startet.
  • Hundene skal aflevere siddende.
  • Hundene sendes på skift ud for at apportere de emner, der ligger i terrænet. Hund nr. 2 må ikke sendes, før første hund har afleveret til førers hånd, dette gentager sig hver gang en hund skal sendes.
  • Alle fire hunde sidder udkoblet ved førers side under hele øvelsen. Der er pointtab, hvis hunden er urolig eller piver.
  • Der bruges fuglevildt, som må skydes/reguleres på jagt i Danmark.
  • Terrænet er åbenmark med lettere højbevoksning afstand max 50 meter.
  • Hurtigste hold vinder.
  • Pointtab:
    – Lægger vildtet og bytter: 3p.
    – Ødelagt vildt, tydelig spor af hårdmundet adfærd fra hundens side: 5p.
    – Fører råber/fløjter uhæmmet: 3p.
    – Hvis en hund knaldapporterer/går før makkerhund har afleveret til hånd: 1p.
    – Hund piver eller er urolig: 1p

For åben klasse hunde er der desuden en holdstafet, hvor følgende regler gælder:

  • Holdstafetten går ud på at hente 12 stk. udlagt vildt på tid.
  • Et hold består af fire hunde og førere.
  • Der er 10 min. til at løse apporteringsopgaven.
  • Fra startlinjen er der fire startpladser med nr. 1 – 4. Hundene starter i katalogorden, og det er ikke tilladt at bytte plads, når afprøvningen er startet.
  • Hundene skal aflevere siddende.
  • Hundene sendes på skift ud for at apportere de emner, der ligger i terrænet. Hund nr. 2 må ikke sendes, før første hund har afleveret til førers hånd, dette gentager sig hver gang en hund skal sendes.
  • Alle fire hunde sidder udkoblet ved førers side under hele øvelsen. Der er pointtab, hvis hunden er urolig eller piver.
  • Hvis en hund er på vej hjem med et apportemne og ikke har afleveret til førers hånd, inden tiden er gået, tæller emnet ikke med. Og skulle der ligge mere ude i terrænet, tæller disse heller ikke med i pointregnskabet.
  • Der bruges vildt, som må skydes/reguleres på jagt i Danmark.
  • Terrænet er skov/tæt bevoksning, afstand max 50 meter.
  • Når hunden er inde i skov/bevoksning skal den selv løse opgaven uden hjælp fra fører, så når hunden arbejder, skal fører HOLDE MUND – ellers pointtab.
  • Point for vildt: Ræv 14 p – Mår/Mink/Ilder 10 p – Kanin/Harer 7 p – Fuglevildt 5 p.
  • Max point er 82.
  • Udlagt er: 1 stk. Ræv – 2 stk. Mår/Mink/Ilder – 2 stk. Kanin/Harer – 7 stk. Fugle.
  • Pointtab:
    – Ødelagt vildt, tydelig spor af hårdmundet adfærd fra hundens side: 5p.
    – Fører råber/fløjter når hunden er inde i skov/bevoksning: 3p.
    – Hvis en hund knaldapporterer/går før makkerhund har afleveret til hånd: 1p.
    – Hund piver eller er urolig: 1p.

Løbske tæver

Løbske tæver kan deltage, MEN:

Hvis en tæve er løbsk, skal dette meddeles når man ankommer til pladsen. Man vil derefter få anvist en p-plads lidt væk, hvor hunden skal opholde sig, indtil alle andre hunde har været banerne igennem. Med hensyn til holdstafetten vil der, alt efter hvor mange hunde det drejer sig om, blive arrangeret at det/de hold hvor tæverne er på, kommer igennem holdstafetten sidst. Det er vigtigt at tæve ejeren viser STOR hensyn til alle de andre deltagere.

Kontaktperson og prøveleder

Kontaktperson er:

Mona Horsted Storgaard
Karl Jensens Vej 16, Allerup
6731 Tjæreborg
Mobilnr. 21 92 00 30
Mail: jagtlysten@gmail.com

Prøveleder er:

Tanja Rønhoff Brink
Mobil: 22 87 65 61
Mail: trb@xn--hundetrning-blhj-filskov-tccs90c.dk

 

Tilmelding

Du tilmelder dit hold ved at udfylde nedenstående tilmeldingsformular.

Sidste frist for tilmelding og betaling er den 20. maj 2016.

Når du har tilmeldt dit hold, modtager du en bekræftelse med betalingsinformation.

Kan du ikke samle et hold, så skriv til Mona Horsted Storgaard, som vil forsøge at sammensætte nogle blandede hold.

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.