Da jeg er blevet spurgt flere gange om, hvordan man bærer sig ad med at komme i det Tyske hanhunderegister, har jeg nu valgt at beskrive min egen hunds vej derhen.
Den Tyske avlsstrategi siger at en Kleiner Münsterländer er en alsidig jagthund og der lægges vægt i avlen på følgende kriterier:
- Spor
- Næse
- Vandpassion
- Søg
- Stand
- Samarbejdsvilje med føreren
- Temperament
- HD
- Lyd
- Skulderhøjde
Med disse ovennævnte kriterier som grundlag har man to prøver, som hunden skal bestå inden den er fyldt 2 år.
Den første og mest afgørende anlægsprøve er en unghundeprøve, den kaldes VJP, og afholdes når hunden er mellem 8 mdr. og 16 mdr. gammel.
Hunden testes i:
- Sporarbejde (hare eller rævespor)
- Brug af næsen
- Marksøg (vildtfindeevne og søgsoplæg)
- Stand
- Hundens evne til at lade sig føre
- Måden at jage på (sporhals, hals ved syn af vildtet eller tavs) Dette punkt er afgørende vigtigt for at komme i hanhunderegistret, da det kræver sporhals eller hals ved syn for at blive optaget. Sporhals er det bedste prædikat. Det kan kun konstateres på hare- eller rævespor.
- Skudtest
- Graverende kropsfejl
Resultaterne af prøven inddateres i en avls- database, som kaldes dogbase.
Den næste prøve man møder på sin vej er HZP (Herbst Zucht Prüfung), som afholdes inden hunden fylder 2år.
Her tester man hundens præstationer på mark og i vand. (reglerne kan læses på den DMK´s hjemmeside).
Her er det afgørende vigtigt, at hunden under vandarbejdet består det fag, som hedder ”stöbern med lebender Ente im deckungsreichen Wasser” med mindst godt. Samtidig med HZP´en aflægges en prøve, som giver tilladelse til, at hunden må bruges på jagt.
Når hunden har bestået HZP er den klar til udstilling i brugsklassen, som man i Tyskland kalder Zuchtschau. ( kun HZP eller VGP giver adgang til brugsklassen).
På en ” Zuchtschau” vurderer en dommerkomite med 3 dommere hundens kropbygning, bevægelsesmønster og pels.
Der gives to karakterer, en for kropsbygning og bevægelsesmønster og en for pelsen.
HD-analysen foretages når hunden er over 12 mdr. gammel, dog før den skal til HZP-prøven.
Kun hunde med HD-Status A eller B må deltage i en HZP-prøve.
Resultaterne af prøvene inddateres i en avls- database, som kaldes dogbase.
Nu er hunden klar til at komme i det Tyske Hanhunderegister.
Dog bør man overveje at aflægge den Tyske fuldbrugsprøve VGP inden hunden fylder 3 år.
Hanhunde, som ikke har en VGP har ringe chancer for at blive brugt i avlen, fordi i mere end 60% af alle tyske parringer har begge forældre bestået VGPén.
Avlsindex:
Ud fra resultaterne fra VJP og HZP beregner det før omtalte avlsprogram hundens avlsindex. (det kan kun gøres fordi ca. 70 % af alle unghunde deltager i VJP og eller HZP-prøven og den Tyske Münsterländer klub har gennem de sidste mange år registreret alle disse resultater i en database).
Eksempel :
Avlsindex bruges til vurdering af, hvilken hanhund matcher bedst tævens evne eller svagheder.
Resume:
For komme i det Tyske Hanhunde register kræves følgende:
- VJP og HZP eller VJP og VGP
- Spurlaut eller Sichtlaut (kun med hare eller ræv)
- Arbeit an der lebenden Ente med godt
- HD-status A eller B ( dog er det ikke tilladt at avle med to B-hunde)
- Udstilling: Godt i Formwert (kropsbygning) og pels.
Afslutningsvis ønsker jeg at fremhæve, at ovennævnte krav er minimumskrav. En hanhund i det Tyske Hanhunderegister, som ikke har HD-status A, ikke har bestået fuldbrugsprøven og i udstilling ikke opnået excellent, har ikke de store chancer for at blive brugt i avlen.
Peter W. Jürgensen