En helt ny verden har åbnet sig for mig med det dejlige arbejde med min anden Kleiner Münsterländer. Min første var en rigtig god allround hund, dog ikke til markarbejdet, men han var en respekteret hund der ofte blev bedt om lige at tjekke mosen efter endt jagt, fordi der vist nok lige var en and der var lidt tvivlsom der ikke var blevet fundet af nogle af de deltagende hunde. Var der råvildt på et terræn fandt han det. Holdt god kontakt når vi gik igennem, og blev i såten når han så skyttekæden.

Da jeg købte min nuværende hund Spike 09284/2003 var mine ambitioner at jeg skulle have en god familiehund og en jagthund der ikke var ringere end den gamle, markarbejdet var ikke et must for mig, men hvis han havde anlæg for det ville jeg da forsøge og udnytte det. Familien var inde på at man kunne sparre lidt hvis vi valgte en hund uden stambog, men der ville jeg ikke gå på kompromis, for jeg var godt klar over at i takt med at hunden ville dygtigere og dygtigere ville mine ambitioner stige, og jeg ville ikke afskære mig for muligheden for at kunne deltage i de anerkendte prøver – så han blev udvalgt efter nøje overvejelser, først efter kendskab til hanhunden (Joker) der havde haft en parring med Alexus, Joker kendte jeg i forvejen.
Efter tredje besøg hos Uffe med Alexus var jeg sikke på hvilken hvalp det skulle være.

Så kom tiden med hvalpetræning, og jeg glædede mig som en lille dreng glæder sig til jul med at komme i gang. Det gik rigtig godt, Spike viste sig hurtigt at være et godt valg, han lå i den rigtige ende i præmieringsrækken til de lokale jagtforeningers afsluttende prøver. VSA bestod han allerede første gang i 2004 så nu var ambitionerne skudt godt i gang – nu skulle vi til at prøve noget markarbejde. Men hvordan, jeg havde jo ingen erfaring.

Så hermed kommer en opfordring til andre hundeejere der gerne vil i gang.

En af mine andre legekammerater (Ryan) fra den lokale jagtforening havde også fået sin anden Kleiner Münsterländer, Jarl som er en halvbror til Spike. Vi går godt i spænd sammen, så vi begyndte at stikke nogle følere ud vedr. markprøvetræning.
Carsten Trøjborg med Joker, begge hundes far ville godt tage os under sine vinger, men på betingelse af at vi gjorde som der blev sagt, at vi kunne tåle at få kritik og at vil selv ville give kritik og stille spørgsmål.
Vi startede i det tidlige forår 05 med den egentlige marktræning, vi fik masser af ris, men også ros engang imellem. Hundenes kondi skulle der arbejdes lidt med indimellem træningsdagene, samt den normale lydighedstræning. Både os og hunde skulle lære hvordan man bevæger sig i marken, hvordan vi skulle vende hunden på kommando, vi skulle lære at tyde hundens signaler – hvornår var det en gammel harefod de rodede på – hvornår var det fugl der var i næsen, respekt for makkerhund, brug af stemme føring osv. Vi fik forklaret (og får det stadigt) hvordan markprøveregler og selve afvikling, er og foregår.
Ganske hurtigt kunne vi se fremskridt og det begyndte at gå rigtig godt, så vi skulle søge nye og større udfordringer – evt. i form af nogle flere harer som især Spike havde lidt svært ved at ikke og løbe efter. Så vi skulle en tur til Dalmose og træne sammen med KLM klubben. Der var et for os uset antal af hare, råvildt og fugle, hurtigt omdøbte Sjællænderne Spike til Spidi Gon Zarles, han tog nogle gevaldige hareture, jo der var bestemt noget at arbejde med.
Hjemme igen var vi mere end tændte på at arbejde med vores hunde. Der skal arbejdes meget med hunden for at få den med frem i rækken, men det er et arbejde vi gør med største fornøjelse.
I år 2006 blev det til én 1.præmie og tre nuller på anerkendte markprøver for Spike, de tre nuller var så tæt på at blive til 1.præmier, hvis bare ikke han lige havde været så jagtivrig og stod så højt i tændingen. Afstanden fra en første præmie til ingen præmie er ikke ret stor, f.eks. finder hunden fugl og har stand, rejser villigt på ordre – men preller på fuglen. Men det kan læres.

Her i weekenden har jeg sammen med Ryan haft fornøjelsen af at være inviteret (igen) over til Hans Loose på nogle pragtfulde terrænner som Hans råder over med masser af fugle, vi havde tre hunde som tilsammen fandt 18-20 par høns, dertil nok 35 harer.

Så min opfordring til ligesindede er, find evt. en makker og kontakt nogle af de ”gamle” i klubben og hør om i ikke kan få lidt eksperthjælp. En helt ny og fornøjelig verden åbner sig jer med hundearbejdet, og ikke mindst møder i mange nye spændende hundeentusiaster.
Vi ses derude.

Jeg vil også lige benytte chancen her til at sige tak til

Kaj Hansen, Stjær, der som min nabo og gode ven er skyld i at jeg fik min første Münsterländer, altid har Kaj stået til rådighed med hjælp og råd og vejledning.

Carsten Trøjborg, Egebjerg, der tog os under sine vinger og gad bruge tid på at vi skulle blive nogle gode kompetente konkurrenter til hans hunde.

Hans Loose, Gørlev, der velvilligt har stillet sine vildtrige terrænner ved Dalmose til rådighed for os. Når der engang bliver afholdt anerkendt prøve på dine terræner kan du godt regne med at jeg vil være at finde blandt deltagerne.

Knæk og bræk til alle jer derude på prøverne og jagterne.

Med venlig hilsen
Spike og Kim Vidkjær Andersen