Af Hans Loose

Det hjælper ikke, at vi sætter en masse fugle ud i marker, der ikke opfylder de krav, markvildtet forlanger.

Jeg har været terrænleder i en del år, og det har aldrig været så dårlig med vilde fugle, som i dette efterår. Er det det kolde forår, er det fordi alt ukrudt og insekter bliver sprøjtet væk, eller er det fordi markerne bliver for store?

Der bør gøres noget – jæger-hundesportsfolk bør arbejde noget mere sammen med landmanden. Det kan ikke være rigtig, at der kun kan trænes på udsatte fugle – fugle som ikke ved, hvodan de skal finde føde og skjulesteder, fugle der dør en langsom sultedød eller bliver taget af rovvildt. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi bør sammen med landmanden lave nogle marker, hvor der er føde og skjulesteder. Der er en masse brakmarker som evt. kunne indgå som vildtagre. Gør vi ikke noget, dør sporten med de stående jagthunde.

Jeg har været medlem i DMK i mange år og ved der er mange penge i kassen. Var det ikke en ide at bruge nogle af dem med at hjælpe landmændene med at lave nogle marker, som fuglevildtet vil være på?

Jeg håber dette brev vil sætte en debat igang, så evt. alle de stående hundeklubber kunne arbejde samme om dette.

 

Svar fra Henrik Raa Andersen

Kære Hans,
jeg har ligesom dig konstateret, at i visse områder har både agerhøns og fasaners ynglesucces i år været yderst begrænset. Over tid har det altid været sådan: At der er gode og dårlige yngleår for disse arter. Heldigvis er begge arter – i særdeleshed agerhønen – meget reproduktive, så oftest kommer bestandene på fode igen forholdsvis hurtigt – hvis vel og mærke biotoperne er til det.

I FJD har der i mange år været arbejdet med og for en forbedring af hønsefuglenes biotoper samt etablering af bestande i områder, hvor der ikke har været grundlag for naturlige bestande. FJDs Markvildtudvalg gør en stor indsats på dette område – og det er altid muligt at indhente råd og vejledning hos de engagerede medlemmer af udvalget. Det er f.eks. muligt at indkøbe frøblandinger, få råd og vejledning om korrekt udsætning etc.. Hvert medlem af DMK støtter dette arbejde gennem klubbens bidrag til FJD.

Tiltag som dem, du nævner, kommer dog stort set altid af ildsjæles personlige engagement. Det handler om menneskelige relationer. Griber en bolden og går forrest, er der ofte flere, der vil spille med og det kan ofte lykkes at skabe tiltag for markvildtet lokalt.

Et par eksempler fra egen erfaringsbank:

Eksempel 1: “Det brede samarbejde”
Jeg har i et par år skaffet terræn til en specialklubs forårprøve. Sidste gang bad jeg om et beskedent beløb til indkøb af frøblandinger til fordeling blandt lodsejerne. Dette initiativ blev taget særdeles godt imod af specialklubben og lodsejerne. Alle lodsejere var begejstret for ideen, selvom en del sluttelig foretrak at fastholde deres majsremiser.

Disse frøblandinger skal stå deres prøve i år, hvor de er udsået for første gang af den enkelte lodsejer. Efter jagtsæsonen indsamler jeg så lodsejernes erfaringer – og revurdere sammen med dem blandingerne. Vi har prøvet med en forårsblanding og en efterårsblanding efter anvisninger fra FJDs Markvildtudvalg.

Eksempel 2: “Den meget lille natur”
Vi bor i et lille landhus med en grund på ca. 1800 kvadratmeter med en lille bæk i baghaven. Mod øst har vi efter aftale med lodsejeren fået lov til at etablere en barjordsstribe i fire meters bredde i hele grundens længde. Denne stribe bliver fræset til frem mod høst, hvor ukrudtet så får lov til at tage over. På den måde er der barjord og skjul til primært hønsefuglene både før og efter høst. Op ad denne barjordsstribe har vi på egen grund etableret et lille stengærde, der tiltrækker insekter og biller til gavn for hønsefuglenes kyllinger.

Mod syd (langs med bækken) har vi af en anden lodsejer fået lov til at etablere et stykke med kortklippet græs og urter i hele havens bredde og på 2-3 meters bredde. Her fouragerer agerhøns, fasaner, hare og råvildt i naturens eget spiskammer året rundt – og uden omkostninger for lodsejeren – og med den “sidegevinst” for os, at ukrudtstrykket på haven bliver væsentlig mindre end ellers.

Både barjorden og græsstykket bliver nidkært holdt året rundt af min søn, der både elsker arbejdet og oplevelserne med den nære natur.

Resultat: Hvert eneste år kommer et kuld agerhønsekyllinger og mindst et kuld fasankyllinger på benene lige rundt om huset. I år er begge kuld desværre sene og små. På græsstykket har vi i år haft fornøjelsen af flere harekillinger, ligesom vi ofte ser fod af råvildt helt tæt på grunden. Fasaner, agerhøns og harer har vi ofte i haven tidligt om morgenen (før hundene bliver lukket ud) til stor glæde for hele familien. Kan man få en bedre start på dagen?

Summa sumarum: Til vores egen store fornøjelse har vi fået naturen helt tæt på for meget små midler (drivmidler og tid).

Med venlig hilsen
Henrik Raae Andersen