Et indtrængende ønske (oplæg til krav) fra den tyske jagtbrugshundeforening JGHV og verdensforbundene for Bayersk Bjergschweisshund, Korthåret hønsehund, Langhåret hønsehund, Ruhåret hønsehund, Kleiner Münsterländer, Tysk Jagtterrier, Gravhunde og Wachtelhund til FCI om indførsel af brugskrav i standarderne, har set dagens lys senest i en skrivelse af 1 august 2014.

Det er sådan, at moderlandets specialklub suverænt fastsætter standarden og de jagtlige anlæg for racen. Münsterländere = alsidige jagtlige anlæg. Indtil nu har det for langt de fleste tyske jagthunderacer kun været udseende/eksteriør, der har været beskrevet i standarden. Som noget nyt, er der nu formuleret en række ønsker/krav om at tilskrive standarden krav til racernes brugsmæssige formåen/anlæg. Her har den tyske klub for Kl. Münsterländer allerede været på banen og på sin generalforsamling i marts 2014 besluttet en ny standard, der også indeholder krav til racens brugsmæssige formåen/anlæg. Denne er fremsendt til FCI og forventes anerkendt og formidlet til alverdens Kennel Klubber og lign. snarest.

Som med FCI-anerkendte udstillinger og FCI-anerkendte udstillingsdommere ønsker verdensforbundene sig et FCI-anerkendt prøve/testsystem med tilhørende dommere godkendt efter JGHV retningslinjer. For de alsidige jagthunderacer, der kan tage stand, vil det være VJP og HZP’erne, der er oplagt. Der er også i verdensforbundene en vis utilfredshed med flere landes omgang med racernes navne. Man ønsker en mere direkte oversættelse af racens navn. Om det indebærer en Deutsch Drahthaar, skal kaldes Tysk Ruhår i Danmark, skal jeg ikke kunne sige. Vores 2 racer bærer sågar deres tyske navn her hos os, så det burde vel ikke blive et problem.

De tyske jagthunderacer er verden over meget anerkendte og bruges i vid udstrækning til jagt. Nu til dags er det ofte sådan, at der samlet set findes en større population uden for Tysklands grænser end indenfor. Det betyder man fra tysk side ofte føler, at man er ved at miste grebet om, at avlen foregår efter moderklubbens mål og retningslinjer. Særligt hvis andre lande bevidst eller ubevidst undlader, som deres fornemste pligt, at følge retningslinjer og efterleve politikker, der er nødvendige for at varetage racens tarv.

Man ser, at mange landes Kennel Klubber og nogle specialklubber, hvis disse findes, ofte kun har krav til udstilling, måske enkelte krav til sundhed, men absolut ingen krav til brugsmæssig formåen/anlæg og afprøvning/tests af disse.

For de alsidige jagthunderacers vedkomne, som både Kl. og Gr. Münsterländer tilhører, ser man også en udvanding af de alsidige anlæg i form af specialisering af hundene, eksempelvis til kun at dyrke sport i form af rene markprøver og hvad værre er lade avlen styre af denne. Det er selvfølgelig helt legalt at specialisere sin hund til arbejdet på marken i tråd med de engelske specialister, Settere og Pointere, når man som opdrætter og ejer blot sikre og dokumenterer forældredyrs alsidige anlæg.

Med andre ord, må der ikke ændres på varedeklarationen, men den enkelte må naturligvis gerne specialisere sin hunds jagtlige formåen i ønsket om at udøve en særlig jagtform, eksempelvis schweissarbejde, drivjagt, anstandsjagt m.m., hvis det er netop det jagtlige behov, man har. Vore hunde har anlæg for det hele og avlshunden skal kunne dokumentere sin alsidighed.

Spændende er det selvfølgelig, hvordan det bliver modtaget i FCI. At varetage alverdens hundeavl, med alt hvad der til følger, må sammenlignes med, at drive en virksomhed, hvor man må tilpasse sig fremtidens krav fra kunder og leverandører. Udviklingen må aldrig stå stille.

Tyskland er et stort hundeland og der er tradition for, at brugshundeklubberne bakker hindanden op. Dvs. at ovennævnte verdensforbund godt kan forvente opbakning fra en klub som den tyske schæferhundeklub, som er en mastodont blandt verdens klubber og med stor indflydelse.

Som Dansk Klub må vi glæde os over, at DKK’s formand Jørgen Hindse sidder med ved bordet hos FCI. Jørgen Hindse deltog på initiativ fra vores egen formand i et præsidiumsmøde i KLM-I i februar. Han er derfor velinformeret om netop vores race og de mål som der ønskes for fremtiden. Han er ligeledes velinformeret om de ovennævnte verdensforbunds tiltag. Desuden har han og DKK de senere år endvidere været positive og imødekommende over for vores ønsker.

Hvad vil alt dette så komme til at betyde for DMK hvis det, som verdensforbundene håber, falder på plads? Meget lidt. Vi har i bestyrelsen og avlsvejledningen, sammen med andre specialklubber, fulgt udviklingen i Tyskland de seneste år og har med indførelsen og afholdelse af anlægstestene VJP og HZP, sørget for, at være på forkant med udviklingen ikke mindst ved aktivt at spille en rolle i KLM-I, hvor vi hele tiden er opmærksom på også at tilpasse os, om nødvendigt (hvis muligt),udviklingen til danske og for den sags skyld nordiske forhold. Et eksempel er et internationalt Lautnachweis (bevis for spurlaut/sichtlaut), som jo kræves af moderlandet og som Danmark og Frankrig har barslet med et forslag omkring, som ikke mindst tager hensyn, til de nordiske forhold. Mere om det senere.

Udfordringer er der dog stadig: Uddannelse/videreuddannelse af dommere, prøveledere til de nye prøveformer, nye samarbejdsrelationer, dataregistreringer osv. For den enkelte hundeejer ligger øvelsen i, at vende sig til testene og benytte sig heraf. Her er det en stor fordel for alle, at vi har været så tidlig ude, hvis/når det en dag bliver et krav til avl som i moderklubbens hjemland, som der lægges op til i den nye standard.

Forandringer sker ikke sådan lige hen over natten. Det er både avlsvejledning og bestyrelsen klar over. Men vi mener, at et koncept til uddannelse af vore hunde baseret på at kunne bestå to anlægstest (VJP og HZP) inden for hundens første to og et halvt leveår, bør tiltale langt flere af vore medlemmer. Særligt jægeren, der først og fremmest ønsker at uddanne sin hund til jagt.

DMK’s bestyrelse og avlsvejledning følger naturligvis situationen tæt , ikke mindst gennem vores repræsentanter i verdensforbundet KLM-I og vil informere løbende, når der er nyt.

Palle Jørgensen , avlsvejleder DMK, avlskommissionen KLM-I