DMK GENERALFORSAMLING 2023
Indkaldelse til Dansk Münsterländer Klubs Generalforsamling 2023.
Generalforsamling afholdes søndag den 23. april 2023 kl. 11:00 i Ejby Hallen, Halvej 5, 5592 Ejby.
Klubben er vært ved en sandwich med en øl/vand og efterfølgende kaffe med kage.
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Valg af to stemmetællere
- Valg af protokolfører
- Aflæggelse af årsberetning
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab samt meddelelse om ansvarsfrihed
- Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
- Avlsarbejdet i det forløbne år
- Valg til bestyrelse
- Valg af formand
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af bestyrelsessuppleanter
- Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
- Behandling af indkomne forslag
- Eventuelt
I ulige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Suppleanter vælges for ét år ad gangen. I 2023 er følgende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på valg:
Bestyrelsesmedlem | Michael Slynge | Modtager genvalg |
Bestyrelsesmedlem | Mona Storgaard | Modtager ikke genvalg |
Bestyrelsesmedlem | Benjamin G. Hansen | Modtager ikke genvalg |
Suppleant | Jacob Lundgaard | Modtager ikke valg |
Suppleant | Peter Katholm | Modtager ikke valg |
Suppleant | Vacant |
Vedrørende valgbarhed henvises til Vedtægter for Dansk Münsterländer Klub §11. Vedtægterne findes på klubbens hjemmeside.
Kandidater til bestyrelsen skal tilkendegive deres kandidatur til formanden senest 14 dage inden generalforsamlingen. Kandidaterne offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 1 uge inden generalforsamlingen evt. ledsaget af en kort præsentation af kandidaten.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslaget skal være ledsaget af en motivation og en redegørelse for, hvad der ønskes opnået med forslaget. Forslag offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen.