Det første, der blev sagt til mig, var ”hvad vil du med sådan en støvlepudser?”. Resten af holdet var ruhår og korthår.
Prøven blev afviklet på store engarealer i Åmosen. Det første slip var i rygvind, hvor hundene skal gå ud og hente vind. Der var ingen fugle i første slip.
I andet slip markerer min hund ved en sivkant. Jeg fløjter den af, for jeg vil ikke have, at den går ind og måske støder en fugl. Vi får besked på at koble, og to andre hunde kommer ud. Den ene går ind i sivene, og op kommer 3-4 fasaner.
Dommeren stopper slippet, og jeg bliver kaldt frem, og jeg får en gevaldig reprimande om at stole på min hund, for den havde jo vist, at der var fugl.
Tredje slip får min hund stand ved en grøft. På rejseordre går hunden ned i grøften, og op kommer en fasanhøne. Der er ro i opfløj og skud.
Vi holder frokost, hvorefter vi starter på en stor græsmark. Min hund får hurtigt stand, og dommeren kommer frem, og på rejseordre kommer parhøns på vingerne, og der er igen ro i opfløj og skud. Alt er ok.
Støvlepudseren blev prøvens bedste hund og fik pokalen med hjem.
Hans Loose
