Dansk Münsterländer klub har besluttet at indføre målekort for vores racer af flere årsager:

  • For at sikre, at hundens højde måles og registreres korrekt
  • For at undgå at skulle måle alle hunde ved hver udstilling.

Når hunden er over 12 måneder måles den tre gange ved tre forskellige dommere, og resultaterne registreres på hundeweb/i DMK-base. Der beregnes et gennemsnitsmål i hele centimeter på baggrund af de tre målinger.

Når de tre målinger er registreret kan målekort bestilles hos Mona Storgaard (jagtlysten@gmail.com) ved at sende hundens navn og DKK-nummer, samt ejers navn, telefonnummer og mailadresse. Målekortet sendes retur som en PDF-fil, og man er selv ansvarlig for at printe kortet og medbringe det ved efterfølgende udstillinger.

OBS:

  • Hunde under 12 mdr. måles ikke, da de ikke er færdig vokset.
  • Når hunden er 12 måneder, eller derover kan man hvis man ønsker det bestille målekortet, men først når hundene er målt 3 gange, ved tre forskellige dommere, der beregnes derefter et gennemsnitsmål i hele/halve centimeter på baggrund af de tre målinger
  • en hund skal ikke udstilles 3 gange for at højden bliver registeret på dmk basen.
  • kortet er med til for at spare tid på hver udstilling, således vi ikke skal bruge unødig tid på hunde der er målt mange gange, og ligeledes til fordi der måles meget forskelligt fra dommer til dommer, derfor bruger vi ligeledes gennemsnittet til målekortet.
  • man kan til enhver tid bare få målt sin hund hver gang, og undlade at bestille målekort.
  • hvis dommeren på dagen stadig er meget i tvivl, f.eks. hvis nu hunden er målt 3 hurtige gange, ved 12 mdrs. Alderen, kan dommeren til enhver tid måle, da vi hele tiden skal holde racestandarden.
  • en hund der har og evt. kun vil deltage på DKK udstillinger, og opnået/opnår den bedømmelsen, der svarer til hvad de gældende avlskrav er, er stadig godkendt.

Ved yderligere spørgsmål er man velkommen til at ringe til Jytte Thomsen eller Mona Storgaard, så svarer vi så godt vi kan.