Deltagere:

Lars Thunberg (LT)
Benjamin Gunthel Hansen (BH)
Peter Katholm (PK)
Michael Østergaard (MØ)
Thomas E. Nielsen (TEN)
Rune Riishøj (RR)
Susanne Holst (SH)

Afbud:

Morten Vestergaard (MV)
Jens Brandt (JB)

Valg af referent og ordstyrer

RR ordstyrer, SH referent.

Opfølgning på sidste bestyrelsesmøde

TEN sender info om de forsvundne roll-ups til RR, som følger op med PostNord. Det bliver for dyrt med betaling af medlemskontingent via webshoppen, men der findes en app, som måske kan bruges. MØ sender info til TEN. I forbindelse med jubilæet er der sendt invitationer til specialklubberne under FJD, men da reglerne for holdapporteringen ikke er oversat, vil de udenlandske klubber ikke blive inviteret. SH har kun fået en enkelt henvendelse omkring de gamle pokaler. De resterende tages med til generalforsamlingen, derefter bortskaffes de. Proportionerne på præstationspokalen er rettet på. JET 2 prøven testes den 1/5 i Randbøl. Der er endnu ikke kommet en afklaring omkring håndtering af EU, da den danske ekspert, som vi håber kan vurdere billederne, har været bortrejst i en længere periode.

DMK

Jubilæum 2018

Der afholdes et jubilæumsmøde i maj for at få det sidste overblik og sikre, at alle ved, hvad de skal. Pointgivning klares i år ved hjælp af en app, hvor dommerne kan indtaste resultaterne direkte. De endelige resultater bør således være klar umiddelbart efter prøvens afslutning. BH vil være på Bygholm fra torsdag aften og bliver dermed ansvarlig for salg af lodsedler.

Prøveaktiviter 2018, schweiss, apportering

BH har snakket med Michael Pedersen om at afholde en DMK-prøve på Sjælland, det bliver til august.

RR har snakket med kontakter på Fyn omkring afholdelse af en schweissprøve. På Fyn har vi ikke adgang til arealer, da de store skove styres af schweisshundeførere.
Afholdelse i f.eks. Fredericia blev nævnt som en mulighed. Muligheden for afholdelse på Sjælland skal afklares. RR er tovholder.

Status på uddannelse

I weekenden den 4.-6. maj afholdes den første udgave af det nye grundinstruktørkursus, som er udviklet i samarbejde med DRK. Der er plads til 16 deltagere og holdet er fyldt. I juni afholdes der et møde med Kenneth Hansen og Uffe Beck Andersen omkring markinstruktøruddannelsen.

Formandsmøder

Der var kun få deltagere ved mødet mellem område Himmerland og RR. Kan vi blive bedre til at annoncere disse møder?

Prokura regelsæt

PK sender til TEN, som lægger det på hjemmesiden.

Aktivistmøde

Den 22. april blev der afholdt aktivistmøde med ca. 20 deltagere. Kun Esbjerg og København manglede af de større områder. Der var gode diskussioner og erfaringsudveksling. Bl.a. blev JET-1 prøven demonstreret i praksis, og der var generel enighed om, at det er en interessant prøve, som områderne gerne vil arbejde med. Roskilde-Hvalsø området lukker ned, og der starter et nyt område med udgangspunkt i Stenlille. Området skal binde hele Vestsjælland sammen. Officielt vil det først ske fra 1. januar, men der startes op inden længe med de første aktiviteter, heriblandt DMK’s apporteringsprøve. Årsagen til ændringen er, at der er flere kræfter og flere medlemmer i området. Der vil også være mulighed for at samarbejde med DRK, bl.a. omkring mark- og schweisstræning.

Bestyrelsen

Generalforsamling

Punkterne til generalforsamlingen blev diskuteret. Det blev besluttet at genindføre udlevering af sølv- og guldnåle til medlemmer, der har gjort en særlig indsats for klubben. Der oprettes en liste på hjemmesiden med navne på de personer, der tidligere har modtaget disse nåle. Samtidig opfordres der også til, at områderne kan indstille medlemmer.

Samarbejdspartnere

Der afholdes FJD møde d. 2. maj hvor det forventes at de nye vedtægter og forretningsordner bliver underskrevet. Vi er ikk helt nået i mål iht. forvetningerne, men forhandlingsforløbet mellem de tre organisationerne har været udfordrende. I løbet af efteråret forventes det at den kontinentale gruppe afholder et møde med fokus på de fremtidige muligheder i den nye organisation og ift. de justeringer der fortsat ønskes.

Evt.

JET-testen føres på den vejledende liste over godkendte jagtlige prøver, der er listet under avlsregler – krav til hunden (TEN).