Et stort tillykke med fødselsdagen mandag d. 4 september. Du bliver 80 år og jeg har haft den glæde at kende dig i mere end halvdelen af dit liv.

Jeg fik min første Münsterländer i 1976 og skulle til træning i Roskilde Jagtforening på dyreskuepladsen i Roskilde. Der mødte jeg dig første gang, du var dengang også instruktør i jagtforeningen. Du gjorde mig opmærksom på at der fandtes træning i noget der hed DMK. Det forgik ved Roskilde Universitet om søndagen.

Jeg mødte op og blev modtaget af dig og Christen Schmidt, som dengang var aktivister i Roskilde området. Det viste sig, at jer begge to faktisk boede i Svogerslev, med mig boende imellem jer. Dette blev starten på vores kammeratskab, som den dag stadig eksisterer i bedste velgående.

Du hjalp mig i mange år med at træne mine hunde og jeg må havde gjort det OK, for efter nogle år forærede du mig en hund, Andy. Det blev en fin hund, som jeg også nåede at få par parringer med.

Tilbage i 80’erne og op gennem 90’erne var Münsterländeren ikke så udbredt som i dag, ej heller var den så nem at have med at gøre som de er i dag. Når man mødte op på markprøver, faldt der tit ”sjove” bemærkninger om vores hunde, men det havde du forberedt mig på, så det rørte mig ikke – så meget. Jeg var forberedt på tiltaler fra Kort- og Ruhårsfolket.

Jeg husker tydeligt ”envejskommunikationen” til mig i starten fra dig og Chris. Der kom ordre og de skulle adlydes, ellers …….. Men du er med alderen blevet lidt ”rund” i tiltale til mig men jeg nyder nu stadig at træne med dig, selvom tiden ikke tillader det så tit som ønsket.

For nogle år siden startede du en tradition med en årlig træningsdag med nogle de ”gamle” i klubben og denne dag nyder vi alle sammen – og her tonen somme tider som i gamle dage.

Du har været med i DMK siden 1968, da klubben blev stiftet og du har sat dine aftryk gennem de snart 50 år DMK har eksisteret. Så sent som i onsdag, havde du afsluttende markprøve for et hold hunde du havde trænet sammen med Palle gennem 3 uger. Den var, som det du altid laver, arrangeret perfekt i enhver detalje.

Hans, hvis jeg skulle skrive en lille historie om dig, ville den alligevel blive stor, der er så mange oplevelser at tage af, så det kunne faktisk blive til en hel bog, så det vil jeg undlade. Men så alligevel. Der er en dag jeg ikke glemmer, for den var speciel for mig – og det blev den vist også for dig.

Jeg dømte dig på en af DMK’s forårsprøver i åben klasse. Du havde haft en god fugletagning i 1. slip. I 2 slip skal du have dine 20 min. Da tide var gået, bad jeg dig dække hunden ned. Det var tydeligt du ikke forstod hvad der skulle ske. Da jeg gik over mod dig, husker tydeligt dit forvirrede udtryk i hovedet. Jeg gav dig en krammer og sagde: ”Tillykke med 1 præmien” Så gik det op for dig hvad meningen var og jeg tror begge vi fik lidt våde øjne, men jeg havde givet min gamle Mester en 1 pr.

Heldigvis skal jeg være med til at fejre dig på dagen, men også her skal lyde et stor tillykke med dagen. Jeg ser frem til endnu mange timer i dit selskab.

John Hilmer