FJDs Markvildtudvalg har bedt os bringe følgende:

I gamle dage sagde man, at hønsene parrede ud d. 22.02 kl. 14.20, hvis vejret var godt. Noget kunne imidlertid tyde på, at dette ikke længere er gældende.

Mange observationer går på, at der nu ses parhøns i begyndelsen af februar, ja sågar i slutningen af januar, nå vinteren er mild. Det vil vi gerne prøve at finde ud af, for der er da interessant, hvis det mildere klima betyder, at hønsene går i tidligere udparring end for 40 år siden.

Til at belyse dette, vil vi gerne have din hjælp, så hvis du har lyst til at være med, så se her, hvad du skal gøre.

Du skal registrere, hvornår du har set det første par og markere det på et kort. Det gøres let ved at finde den pågældende lokalitet på Google Maps og markere stedet.
Når udparringen i dit område ligger fast, så send en mail til Markvildtudvalget mail@storaaens.dk, hvor du angiver:

  • Tidspunkt for 1. observation
  • Tidspunkt for hvornår udparringen er fast
  • Angivelse af lokaliteten for observationen
  • Kortet, hvor stedet er angivet

Vi håber rigtig mange har lyst til at være med, og et kunne f.eks. også være interessant at se, om der er regionale forskelle på udparringstidspunktet.

Med venlig hilsen
FJDs Markvildtudvalg