Kære medlemmer
I forbindelse med vores genoptagelse af hvalpesyn, har avlsvejleder og dyrlæge Pernille Legind, udarbejdet et supergodt værktøj i form af en matrix, til kortlægning af vores populations tilstand. For at dette værktøj kan blive endnu bedre og vi dermed kan vejlede jer endnu bedre, kunne vi rigtig godt tænke os i avlsvejledningen, om i medlemmer, eller hvis i kender nogle ikke medlemmer, der har fået diagnostiseret nogle sygdomme, fejl og/eller mangler på jeres hunde, løbende vil indrapportere det til os. Det gælder naturligvis både Grosser og Kleiner.
Det eneste i skal gøre er: Send hundens stambognummer og diagnose til os. Notér gerne om diagnosen er stillet af en dyrlæge eller jer selv/anden person. I må gerne fra nu af også gå 10 – 15 år tilbage, så er vi nemlig godt i gang. Ang. epilepsi, som vi tilsyneladende sjældent hører om, må i gerne gå så langt tilbage i kan huske, blot i kan fremsaffe korrekte data til os. Hvis jeres dyrlæge har diagnotiseret HD uden resultatet er sendt ind til DKK, hører vi også gerne om det. De registrerede HD- diagnoser har vi styr på.
Venlig hilsen og på forhånd tak DMKs avlsvejledning