Kære avlshanhundeejere.
Jeg oplever en stigende interesse fra tyske, amerikanske og helt for nylig også østrigske opdrættere, for at bruge danske hanhunde i deres avl og tildels også import af hvalpe. Dialogen til mig foregår typisk igennem landenes avlsvejledere. Man har fået øjnene op for den høje kvalitet vores population besidder sundheds og brugsmæssigt. Det er ikke mindst de resultater vi laver på prøver syd for grænsen, der skaber fokus. Som for eks. Hans Lau og Pedros resultat her for nylig, men også klart vores engagement i det internationale arbejde med væsentlig udveksling af info.
MEN desværre løber det hele ud i sandet, da de fra disse kanter er deres avl tro, hvad angår harespor og laut. Amerikanerne fordi de er underlagt tyske avlsregler. SÅ DERFOR kære kommende avlshanhundeejere. Hvis i ønsker bidrage til avlen i den internationale population, så stil jeres unge kommende avlskometer på en VJP og HZP (vil på dansk blive til UT og AT), så vores resultat af de seneste års fremragende avlsarbejde, kan bidrage og give glæde uden for vores lands grænser (læs mod syd). Det gælder for så vidt også tæverne, da det helt sikkert vil øge interessen for import af hvalp, hvis forældredyrene er registreret for disse egenskaber. I det hele taget alle. Stil jeres unghunde, jægere som hundesportsfolk, på disse tests. Det vil vores avl få stor glæde af.
I kan følge med i vores spændende arbejde, med at få indført testene i det danske system på www.jagtbrugshunde.dk, hvor der snarest vil være referat fra det seneste møde.
Venlig hilsen
Palle Jørgensen